Maleren Peter Christian Skovgaard var betaget af den kønne by Sæby. Det gælder også malere som for eksempel Godtfred Rump, Christian Zacho, Anton Thorenfeldt, Peter Mønsted, Harald Voss, C.F. Aagaard, Viggo Langer, Albert Kongsbak, Holger Drachmann, af digtere og forfattere var der Herman Bang, Gustav Wied og den norske dramatiker og digter Henrik Ibsen med flere.
Byen har sin helt egen og meget smukke arkitektur. Det er den smukkeste og mest harmoniske af Nordjyllands med en betagende natur, og dermed også den mest idylliske og charmerende by.
Gå en tur i den stille gade i Algade, der løber parallelt med Sæby Å og bugter sig afsted på vej mod den uforholdsmæssige store Kirke.
I Sæby slog forfatteren Herman Bang sine folder som nød stor gæstfrihed på Clasens Hotel, og gik så hen og skrev en bog, hvor han gjorde nar af det gavmilde ægtepar.
På Hr. og Fru Clasen på Clasens Hotel holdt Herman Bang til. Her blev der holdt festlige foredragsaftner i haven ned mod åen, hvor Herman Bang brillierede med sin teatralske fortællerkunst.
Formodentlig gjorde han det som betaling for opholdet, men Hr. og Fru Clasen holdt meget af ham, at han sikkert også kunne havde boet der uden at holde foredrag for sommergæsterne.
Da Herman Bangs bog ”Sommerglæder” udkom, faldt forfatteren for det elskelige hotelejerpar, der næsten betragtede ham som søn af huset i ryggen. Fru Clasen blev så bedrøvet at hun lukkede sig inde på et værelse og græd. Men ikke nok med at han udleverede de mennesker, der havde gjort så meget for ham, han døbte også hotellet lidt ironisk om til Brasens Hotel.
Af andre kulturpersonligheder var Clasens Hotel samlingssted for dramatikeren, digteren og marinemaleren Holger Drachmann og forfatteren Gustav Wied,
Gustav Wied
Gustav Wied var kendt som en samfundsrevser og benyttede enhver lejlighed til at spidde borgerskabet. Sammen med sin hustru Alice Tutein (1869-1958) tog de på et opholdi Sæby, hvor de boede under meget beskedne forhold i byen og fik en datter og to sønner.
De boede i rødstensvillaen, Rolykke, Rolykkevej 12, der ligger smukt beliggende på kanten af den idylliske Sæbygaards Skov ved Sæby Å. Her lejer familien Wied sig ind, og fattige som de er, må de nu leve "af Luften og Vandet, kun Drengen faar Mælk", som Wied skriver i et brev.
Men det viser sig hurtigt, at der ikke er Rolykke nok i huset til den travle forfatter, for hvem hver dørlukning lyder som et kanonskud. Gang på gang bryder hans nervesystem sammen og truer med opløsning af hele molevitten. Han lejer derfor et værelse på gården Memhave i Sæby, hvor han søger arbejdsro. Herfra søger han tilflugt på kunstnerpensionen Quisisana, et beskedent hus i udkanten af Sæby, hvor også Holger Drachmann , Peder Mønsted, Soya Jensen, N.V. Groth og Christian Zacho ofte holdt til. Det var her at Gustav Wied skrev satyrspillet ”Erotik” i 1895-96..
Under opholdt i Sæby kom han herved i kontakt med sin svigerfar Frederik Tutein på Herregården Høgholt ved Sindal i Vendsyssel, der skulle blive en betydelig kilde til hans personkarakteristikker og kritik af borgerskabet.
I hans sidste år blev hans indtægter mindre, og han led af kraftige mavesmerte, det var den kombination, der førte til hans beslutning om at "gøre en ende på det hele". Så den 24. oktober 1914 indtog han en dødelig dosis cyankalium.
Længere nede ad gaden – i Algade nr. 7, opført 1849 som herredsfogedbolig – kommer man forbi en mindeplade for Adda Ravnkilde, som var den første kvindelige forfatter med et klart kvindesyn. I dag ville hun vel være blevet kaldt en ”rødstrømpe”.
Hun var datter af byens borgmester, og skulle havde været gift med godsejeren på Voregaard Slot ved Flauenskjold, men hun ville være sig selv, og ville ikke indordne sig under, at det ikke var velset at en ung kvinde havde ambitioner, og da slet ikke til ambitioner til at være forfatter.
Men forelsket blev hun. Det var i kritikeren og litteraten Georg Brandes. Derfor tog hun til København, men blev skuffet over, at han ikke viste hende opmærksomhed nok. Herefter lejede hun et værelse og tog sit liv – på tre måder! Hun tog gift, skar sig i venstre håndled og skød sig i tindingen. Hun døde i 1883 – 21 år gammel.
På kirkegården i Sæby, ikke langt fra hendes fødehjem, kan man finde hendes grav.
Sæbygaard Skov
Mens forfatterne holdt til i borgermiljøet i byen, tog malerne ud til Sæbygaard Skov.
En af malerne var Christian Zacho, der gjorde meget ud af at male den nyudsprungne bøgeskove, og det kunne han finde her.
Han lod sig derfor hver dag ro op ad åen til et bestemt sted, hvor han malede sit motiv. Der stod han en time, så mente han, at lyset havde ændret sig så meget, at han holdt for den dag, og lod sig ro tilbage.
Sådan gentog det sig dag for dag!
En anden kendt landskabsmaler P. Mønsted var også ude for at male i Sæbygaard Skov.
Da kong Christian 10 i 1921 var på besøg hos godsejer Julius Frederik Arenfeldt, som ejede gården 1909-1947.
Kongen og godsejen gik sig en tur i skoven og hilste på P. Mønsted, og
kongen blev meget optaget af billedet og ville købe det, men det var allerede solgt. Men P. Mønsted forbarmede sig over kongen, og malede et nyt billede af Sæbygaard Skov, der kom til at hænge i kongens arbejdsværelse.
I dag er Sæbygaard Skov til lange traveture og måske lidt romantik, hvilket de mange udskårne hjerter i træerne vidner om.
Malerne i Sæby
I dag er Sæby nok den mest kønneste og mest homogene nordjyske by, for i modsætning til de fleste andre af landsdelens byer har den bevaret en stor del af sin gamle bykerne. Dertil kommer dens smukke beliggenhed med havnen og Kattegat til den ene side og Sæbygaard skov til den anden.
Og det var netop Sæbygaard skov, der trak de første kunstnere til byen. Turister og badegæster kom til senere.
Det var landets kunstelite der havde fået øjnene op for den og kom på besøg. P.C. Skovgaard besøgte Sæby på vejen hjem fra et visit på Læsø, og kort efter kom den ”ukendte guldaldermaler” Godtfred Rump (1816-1880).
Landskabsmaleren P.C. Skovgaard (1817-1875) havde blik for den smukke skov i udkanten af byen. Han var der allerede i 1849, hvor han stod ved åen og malede det billede, som kom til at hedde ”Ved åen i Sæby.”
Det var bøgeskovsidyllen, som P.C. Skovgaard og Godtfred Rump kom for at male. Efter dem kom der en række andre af datidens unge og talentfulde malere.
I 1871 kom Christian Zacho (1843-1913) og Harald Foss 1843-1922) til Sæby. De var sikkert blevet inspireret til turen af deres lærer på Kunstakademiet, P.C. Skovgaard.
Han tog til Sæby igen og igen, og i 1891 var der en udstilling på Hotel Harmonien på Bytorvet med ikke mindre end 24 billeder fra Sæby og omegn.
Han holdt meget af stedet, fra Italien skrev han hjem: ”her er dejligt, men jeg gav gerne af Sydens herlighed for Sæbygaard Skov i løvspringstiden.”
Fynboen og landskabsmaleren Anton Thorenfeld (1839-1907) skal også regnes blandt sæbymalerne, men han kan med lige så god et regnes som skagensmaler.
Albert Kongsbak (1877-1958) kan med rette siges at være sæbymaler, for han er født i byen. Hans kunst var rendyrket naturalisme, og hans foretrukne motivet var landskaber, men han kunne også male portrætter og interiører.
Peder Mønsted (1859-1941), der i Paris havde lært grundlaget for landskabs- og genremaleriet, der bevirkede at han kunne sælge alt, hvad han lavede fra Sæbygaard skov – og til store priser.
Af andre malere skal nævnes tegneren og maleren Kai Flummer (1924-1964), som var født i Sæby, som skabte barndoms landskaber fra Sæby, der udtrykkes i en lang række akvareller,
Finn Johansen (1942-2006), ligeledes født i Sæby, hvortil han skabte flere værker til barndomsbyen, Claus Poulsen (1949-1984) som også blev født i Sæby, Jørgen Rømer (?), Oluf Søndergaaard (1901-1970), Nielsen (Lemann) (1815-1892), som malede gårde og landskaber og endelig Kaj Drews (1884-1964) som malede guldalder efter at det var gået af mode
Fruen fra havet
Fra kirken i Algade skal man tage turen ned til den hyggelige havn, hvor byens vartegn, den store skulptur ”Fruen fra Havet”, skuer ud over det blå hav.
Den norske dramatiker og digter Henrik Ibsen skrev Fruen fra Havet efter ophold i på Hotel Harmonien Sæby, 1887.
Kunstneren havde fundet inspiration i dette skuespil, hvor hovedpersons billede på sig selv er en havfrue skyllet på land. Hendes dragning mod havet, mod de mørke kræfter i og udenfor sig selv, er en vigtig del af skulpturen.
Fruen fra Havet er udført af den norske kunstner Marit Benthe Norheim som en dobbeltsidet galionsfigur i hvid beton. Mere end 880 børn fra Sæby Kommunes skoler og børnehaver har bidraget med små beskyttelsessymboler indstøbt i skulpturen.
|
