Kunstnerkolonien i Løkken

Forfatteren Thomas Olesen Løkken boede i Løkken i 1920’erne og var medvirkende til, at kunstnere søgte til Vesterhavsbyen i sommertiden, deriblandt digteren Emil Bønnelycke.
Forfatteren flyttede fra Vrå til Løkken, der  siden hen skulle blive en kunstens mekka, hvor Thomas Olesen Løkken ”drev lidt boghandel, men var også taxavognmand og installerede karbidgas hos folk.”
Men så udkom hans roman ”Bonden Niels Hald”, derefter var det forfatterskabet, der blev hans levevej.
Der kom en del forfattere og malere i hjemmet på Torvet, og en af dem var maleren Lars Nielsen, som han kendte fra Vrå.
Men der kom andre til, det var Erik Larsen og Chr. Valentinusen, siden hen fik kunstnere som blandt andet Anders Norre, Ejnar Gross, Anders Hune, Ane Brügger og Carlo Wognsen tilknytning til egnen omkring Løkken.

Her samledes siden adskellige kunstnere hos ”Konditori Søborg” og hos farvehandler Ingrid Ørums, hvor man fra 30erne kunne møde de mange Løkkenkunstnere.

I en årrække fra 1938 havde man en kunstudstilling i Løkken, kaldet ”Regnbuen”, som var med til at skabe interesse om de forskellige malere som kom til Løkken. Det skete på foranledning af kunsthandler P. Krogh Genser.
De havde til huse i den nedlagte redningsstation på Sdr. Strandvej, senere fiskeriauktionen og nu restaurant ”Hav’s.” Her udstillede kunstnere, kendte som ukendte, både løkkenmalerne og andre, der var på gennemrejse, blandt andre Asger Jørgensen. senere Asger Jorn.

I 1965 stiftedes Løkken Kunstforening på initiativ af Ingrid Ørum. Foreningen, der senere er blevet til Vestvendsyssel Kunstforening, arrangerede i flere år betydelige kunstudstillinger i Løkken.

Det litterære miljø i Løkken

Et andet vigtigt afsæt for kunstnerkolonien i Løkken var det litterære miljø omkring Thomas Olesen Løkken. 15 år inden havde den tidligere cykelsmed fra Vrå, bosat sig i ”Hannes Hus”, det sydligste i byen, hvor han skabte en nordjysk udgave af Rahbeks ”Bakkehuset” på Frederiksberg, som Erik Larsen så malende beskrev det.

Her tiltrak han en voksende kreds af især forfattere, men også andre kunstnere og intellektuelle som Martin Andersen Nexø, Emil Bønnelykke og ikke mindst Jacob Paludan, som kom til at nære stor hengivenhed for de lokale malere.
Det var også her den unge kunsthistoriker Jan Zibrandtsen, den senere direktør for Skagen Museum (1950-68), for første gang satte sine ben i Løkken, og det er næppe tilfældigt, at hans signatur kom til at så under en række af biografierne over Regnbuemalerne i Weilbachs Kunstnerleksikon.

Blandt kunstnerne var der flere, der havde udstillet på anerkendte udstillinger som Kunstnernes Efterårsudstilling på Charlottenborg.

Regnbuen etableres

De mest fremtrædende løkkenmalere var Christian Valentinusen, Erik Larsen og Lars Nielsen. Men også kunstnere som Anders Norre, Aage Sørensen, Asger Jorn, Ane Brügger og Tjek Jerne, var med til at sætte Løkken på det kunstneriske landkort.

Med Erik Larsen, Lars Nielsen og Chr. Valentinusen som de centrale medlemmer opstod sammenslutningen ”Regnbuen.”
Nogle kom fra København, blandt opfordret af Erik Larsen. Andre var nordjyske malere, især med tilknytning til Aalborg, blandt andet Harald Kjeldsen og Ejnar Gross.

Løkken Turistforening trak på forskellig måde på byens kunstnere. Flere brochurer blev skrevet af forfatteren Thomas Olesen Løkken, der også holdt radioforedrag om Løkken i 1930erne.
Hver uge  i sommeren 1932 afholdt Løkken Turistforeningen således en sandkonkurrence, med tre Løkkenmalere, Chr. Valentinusen, Erik Larsen og Lars Nielsen som dommere.

Maleren Chr. Valentinusen vandt i 1939 1. præmie i en plakatkonkurrence, hvor 2- og 3. præmien gik til maleren Erik Larsen.

”Regnbuens´s” udstillinger varede til et stykke ind i besættelsesårene, men efterhånden som Løkken blev mere og mere indesluttet af de tyske  befæstningsanlæg, ødelagde det mulighederne for at fører den videre.

Det blev til få udstillinger i P. Krogh Genesers kunsthandel i Søndergade, og i 1958 flyttede han til Sjælland.

Andre malere, der kom her fast gennem flere år efter ”Regnbuen” var ophørt, var foruden oprindelige Løkkenmalere, men også aalborgkunstnerne, Aage Sørensen og Carlo Wognsen som havde atelier i Hans og Mines Hus på Sdr. Strandvej.

Lidt uden for kredsen stod Anders Norre, der begyndte som ”Hanherredmaler”, men som hver sommer i 1930’erne arrangerede en separatudstillinger i Løkken, hvor han bosatte sig i 1947.

I nogle få år forblev Løkken Vendsyssels største KUNSTBY – mellem Skagenepoken og Vrå-udstillingerne.
Kunstnerne blev aldrig et fremmedelement i byen. Der var mange venskaber og bekendtskaber, ikke mindst mellem byens borgere og de mere faste kunstnere, mange af deres værker hænger stadig på væggene i Løkkenhjem.

En epoke slutter

I mange år blev der ikke skrevet om Løkkenmalerne, men det blev der siden rådet bod på.
Løkken Billedsamling blev oprettet som udgav en række seperate publikationer om de forskellige Løkkenmalere med historien om det kunstnerliv, der udfoldede sig i Løkken.

Da Hjørring Kommune flyttede Biblioteket til Løkken Centralskole var det slut med Billedsamlingen.
De mange værker blev flyttet til et depot på Plejehjemmet, og dermed sluttede en epoke i Løkken, som ellers kunne have placeret byen blandt andre byer, som i dag har et KUNSTMUSEUM.

Men sådan har kommunens ”vise” kvinder og mænd ikke tænkt, dermed har man mistet kontakten til virkeligheden, da man ikke ønskede at byen skulle have sit eget rum med værker, som har beskrevet byen og dets mennesker gennem et halvt hundrede år.

Blandt dem maleren Chr. Valentinusen (1905-1986) som var en habil maler, der ofte malede med lette gennemsigtige strøg.
Han er en af Nordjyllands undervurderede maler, Især hans portrætter var gode. Men det er mest hans værker fra stranden, med fiskerbåde og fiskere, der er landskendte.
Han var født i Løkken, og da forfatteren Jacob Palludan kom til Løkken i 1930, og besøgte Chr. Valentinusen, skrev han følgende dedikation i en bog:”En maler skal male, en digter skal skrive – for at holde kunsten og familien i live. Det blev en rettesnor for Chr. Valentinusen resten af livet.

I 1939 var han med på en udstilling i Regnbuen, hvor en af hans nære venner også deltog – endda med seks abstrakte billeder. Den ven var Asger Jørgensen, senere Asger Jorn.

Ham skylder Løkken alt, hvorfor det kan undre at der ikke står en buste eller statue af ham på Torvet i Løkken. Se til Blokhus, hvor der står en buste i granit af forfatteren Thomas Olesen Løkken!