Om kunstnerkolonien i Skagen er der skrevet et utal af bøger, om kunstnerkolonien i Hammer Bakker er der derimod skrevet megetlidt – og som kan forbavse!
En del af kunstnerne i Skagen var banebrydende inden for dansk kunst, mens malerne i Hammer Bakker for de flestes vedkommende var af mere beskedent tilsnit.
Blandt dem var der dog gode malere, der holdt til i dette smukke, bakkede skovområde nord for Aalborg.
Maleren Renal Bache kaldte dem godt nok for ”Husmandskunstnere, men det er en betegnelse, der ikke yder dem retfærdighed. For mange af dem var dygtige malere - alle kom de udefra, og der var mærkeligt nok ingen nordjyder imellem dem.
Tiden med Kunstnerkolonien i Hammer Bakker begyndte nogenlunde samtidig med, at den ebbede ud oppe i Skagen – altså i begyndelsen af 1900-tallet – og den varede til efter krigen.
I Skagen var det kunstnerne selv – godt hjulpet af Degn Brøndum, der promoverede kunstnerkolonien. Anderledes var det med i kolonien i Hammer Bakker, hvor det kun var èn mand, som skabte dem.
Det var den mand, der skabte så meget andet i Hammer Bakker, og som var med til at gøre dem kendte. Han ejede store dele af området, og han ønskede åbenbart, at kunstnerne skulle have et fristed, hvorfor de fik lov tll at leje hans huse til en billig penge. Måske ønskede han endda, at der skulle opstår en egentlig Kunstnerkoloni.
Det var sagfører Anders Olesen (1854-1929), kendt fra Thomas Olesen Løkkens nøgleroman ”Sagfører Sigerslet”. Her får sagføreren ikke nogen god omtale, selv om romanens forfatter netop var en af de kunstnere, som Anders Olesen hjalp fra tid til anden.
At han skabte Kunstnerkoloni i Hammer Bakker, skal han have tak for.
Kunstnerkolonien var ikke kun malerne, for flere forfattere og billedhuggere blev også knyttet til den.
Det gælder først og fremmest digteren af en af vore smukkeste danske sange, ”Danmark, nu blunder den lyse nat”, nemlig digteren Thøger Larsen (1875-1928), som iøvrigt var en habil maler. Han lagde dog penslen på hylden nogenlunde samtidig med, at kolonien i Hammer Bakker blev til, og han tog den først i hånden igen kort før sin død.
Der var også andre, der fandt arbejdsro i bakkerne. I sommeren 1906 boede Johan Skjoldborg i Himmelbostedet i bakkerne.
Forfatteren August F. Schmidt fortæller, at her fuldendte Skjoldborg manuskriptet til kærlighedshistorien Sara.”
Forfatteren Marie Bregendahl, der havde været gift med Jeppe Aakjær, søgte i august 1926 også til Hammer Bakker for at skrive.
Her skrev en julefortælling, mens hun boede i billedhuggeren Hans Jacobsens hus, og som skrev til hende, at hun endelig skulle bruge alt det brændsel, som hun havde brug for:”De må sandelig ikke sidde og fryse med pennen i hånden. Der er ensomt deroppe, men der er arbejdsfred og en udsigt så ikke så mange steder i Danmark.”
Den centrale skikkelse i malerkolonien i Hammer Bakker var og blev københavneren og maleren Johan C. Schlichtkrull (1866-1945), som i 1901 bosatte sig i bakkerene.
Han kom som 19-årig på kunstakademiet, hvor han gik i fire år, og derefter deltog han nogle vintre på Kunstnernes Studieskole, hvor han havde P.S. Krøyer som lærer.
Tidligt kom han til Nordjylland, da svigerfaderen ejede herregården Baggesvogn ved Sindal, og på Nordjyllands Kunstmuseum har man netop et maleri af haven på Baggesvogn, som han malede i 1896.
Som de andre malere i Hammer Bakker var han naturalistisk i sin stil. Det var portrætter og genrebilleder, og der er lavet mange smukke billeder fra hans hånd.
Johan Schlichtkrull døde i 1945, men allerede omkring 1930 var det stort set sket med kunstnerkolonien i Hammer Bakker.
Der var dog stadig kunstnere, der holdt ved, således den danskgifte, men skotske malerinde Sheena Page Villadsen, der slog sig ned i Johan Schlichtkrull hus, for som mange andre kunstnere satte hun pris på det kuperede, skovklædte landskab.
Der har været gisnet en del om, hvordan kunstnerkolonien i Hammer Bakker opstod. Sikkert er det imidlertid, at maleren Jens Viges kone, den smukke Marianne Vige, kendte Anders Olesen fra barnsben af, idet hun var datter af højskoleforstanderen i Brønderslev. Her læste Anders Olesen til præliminæreksamen, som bevarede forbindelsen til højskoleforstanderens familie.
I ”Sagførere Sigerslet” optræder Marianne Vige som ”Fru Dige”, og der er næppe tvivl om, at den inkarnerede ungkarl Anders Olesen var meget glad for hende selv om der næppe – som det ymtedes” har været et kærlighedsforhold mellem dem.
I sommeren 1904 slog ægteparret Vige og Meta og Johannes Resen Steenstrup sig ned i den gamle skole i Vodskov. Måske var det Anders Olesen, der havde inviteret dem, eller måske havde Marianne Vige fået lyst til at gense sin barndomsven.
Jens Vige (1864-1912) var en talentfuld maler, der havde en gedin baggrund, idet han havde været på både Kunstakademiet og på Krøyers malerskole. Han var dybt inspireret af landskabet, de gamle huse og mennesker i Hammer Bakker.
Det var tidstypiske genrebilleder, ofte i afdæmpede farver.
Desværre slog hverken han eller de andre malere i kolonien på landsplan, og Jens Vige fik ikke mange penge for sine ellers helt fantastiske billeder. Kvaliteten kan man se på de nordjyske museer, men først længe efter hans død blev han genopdaget.
Et par år før sin alt for tidlige død – han blev kun 47 – malede han et portræt af sagfører Anders Olesen.
Jens Vige blev portrætteret af Michael Ancher, og billedet hænger i dag side om side med alle de andre kunstnere i den berømte så spisesal fra Brøndum Hotel, der nu findes på Skagen Museum.
Tre år efter Jens Viges død købte hans hustru Marianne Vige husmandsstedet ”Skovhuset” af barndomsvennen Anders Olesen.
Det lå på den nordvestlige del af Stormosen. Måske var det for at kunne være i nærheden af ægteparrets datter, der var indlagt på åndssvageanstalten i Vodskov.
Huset blev opholdssted for en række kunstnere, der kom og boede her i kortere eller længere tid.
Niels Bjerre
En anden af de tidligere kunstnere i Hammer Bakker var Niels Bjerre (1864-1942). Han kom fra Lemvig-egnen ligesom Thøger Larsen, og han var nær ven af denne. I perioder boede han om sommeren hos Jens Vige i det lille og primitive husmandssted ved Vodskov. Fra tid til anden husede det også digteren Thøger Larsen og den københavnske maler Rudolf Rud-Petersen (1873-1961). Sidstnævnte gjorde sig mest inden for kirkekunsten.
Udsmykningen af apsissens halvkuppelhvælv i Vodskov Kirke regnes som et af hans hovedværker, og Niels Larsen Stevns hjalp ham med arbejdet.
Kirken blev tegnet af arkitekt P,V. Jensen-Klint på sagfører Anders Olesen foranledning.
Johannes Resen Steenstrup (1868-1921), der var fra Falster, havde studeret hos både P.S. Krøyer og Laurits Tuxen.
Også han fandt vej til det lille husmandssted i Hammer Bakke, hvor hans foretrukne motiver var heste, og han var i høj grad ”landbrugets maler.”
Den med rette mest berømte af alle malere i Hammer Bakker var Niels Larsen Stevns (1864-1941). Som alle de andre kom han også udefra. Han kom fra Gavnø ved Store Heddinge.
Niels Larsen Stevns havde en grundig uddannelse bag sig, men blev først sent anerkendt, selv om han i modsætning til de fleste af malerne i Hammer Bakker var modernistisk i sin stil. Mens andre bevarede deres rødder, der gik helt tilbage til guldalderen.
Han var en ener, hvis kunst var dybt forankret i troen, og meget af hans kunst er da også af religiøs art.
Niels Larsen Stevns kom først til Hammer Bakker i 1904, og Anders Olesen har åbenbart set mulighederne i ham, for maleren fik flere bestillinger – endda af religiøs karakter, selv om den velhavende sagfører gik for at være aldeles irreligiøs. Det gælder blandt andet altertavlen i Vrensted Kirke, der var sagførerens fødeby. Den trefløjede altertavle er blevet beskrevet som ”… måske det bedste kunstværk, der i dag findes i Nordjylland.”
Maleren er mest berømt værk er udsmykningen af H.C. Andersens Hus Odense. (Billedsamling på Kunsten i Aalborg)
Billedhuggeren William Jessen (1898-1977), der hørte til kunstnerkolonien og var bosiddende i Vodskov.
Billedhuggerne har også holdt til i bakkerne. Det gælder Niels Hansen Jacobsen (1861-1941), der havde atelier og sommerbolig i et hyggeligt, stråtækt hus, kaldet ”Højhuset.”
Billedhuggeren Jens Lund (1873-1946) havde også en bolig i bakkerne.
En af dem, der også havde tilknytning til malerne i Hammer Bakker var billedhuggeren William Jessen.
I slutningen af 1940’erne holdt en ung og helt ukendt maler ved navn Asger Jørgensen til i Hammer Bakker hos maleren og scenografen Tage Mellerup (1911-1988) i Uggerhalne.
Det var maleren der tog navneforandring til Asger Jorn (1914-1973). |
