Startside Svinkløv kolonien Blokhus kolonien Løkken kolonien Nr. Lyngby kolonien Lønstrup kolonien Skagen kolonien
             
Frederikshavn kolonien Sæby kolonien Hammer Bakker kolonien I sporet af kunsten I sporet af kirkekunst I sporet af kunstmuseer Presserum
 
 
 

Portrættet bag kirkekunsten

 
 
 

Kurt Tegtmeier

 
 
 

Uddannet bygningshåndværker, studier1971-1975 på Byggeteknisk Højskole, København. Kunstakademiets Arkitektskole 1973 og 1981-1982. Selvlært som billedhugger. Kurt Tegtmeier arbejder både i konstruktive og surreelle udtryk i sin skulptur. I de konstruktive værker er plan, flade og volumen i fokus, mens der i de surreelle værker er et associativt, fabulerende indhold. Gennem en årrække har den røde corténstål været det foretrukne materiale, der ofte bearbejdes i monumentalformater. 

Har udført Tympanon til Lønstrup Kirke (i antik arkitektur et trekantet, ofte skulptursmykket gavlfelt over kransgesimsen.)
I senere bygningskunst et trekantet eller bueformet felt over en facade eller en dør, for eksempel  de rigt skulptursmykkede tympana over middelalderlige kirkeportaler.
I Kurt Tegtmeiers udsmykning af tympanonfeltet over indgangen til Lønstrup Kirke er det rundbuede billedfelt fyldt ud af en stiliseret menneskeskikkelse, der er ved at rejse sig. 

Motivet symboliserer solopgangen, og knytter sig sammen med teksten neden under, ”Lad der blive lys” til Skabelsesberetningen, som den er beskrevet i Biblens 1. Mosebog. Men figuren, der rejser sig, kan naturligvis også knyttes til Opstandelsen, og udsmykningen favner derved både livets begyndelse, afslutning og det evige liv.

Kurt Tegtmeier har siden 1991 været medlem af Vrå-udstillingen, og hans mindre skulpturer kan ses på Vendsyssel Kunstmuseum og i Kunstbygningen i Vrå.


 
 
           
 
 

webdesign: KRAFTnewmedia.dk