Startside Svinkløv kolonien Blokhus kolonien Løkken kolonien Nr. Lyngby kolonien Lønstrup kolonien Skagen kolonien
             
Frederikshavn kolonien Sæby kolonien Hammer Bakker kolonien I sporet af kunsten I sporet af kirkekunst I sporet af kunstmuseer Presserum
 
 
  Portrættet bag kunstværkerne  
 
 

Frede Christoffersen (1919-1987)

 
 
 

Frede Christoffersen var fascineret af lys- og farvefænomener. Tit malede Frede Christoffersen det samme motiv igen og igen – på forskellige tidspunkter på dagen og under forskellige vejrforhold. Blandt Frede Christoffersens mest yndede motiver finder man solen, lyset og nattens mørke. Han var meget optaget af at male solens runde lysende klode og dens mange farver, aura og efterbilleder. For Frede Christoffersen var solen ikke blot en gul skive på himmelen, men et evigt motiv under stadig forandring. Han arbejdede ofte bevidst med komplementærfarvens virkning i enkle kompositioner. Farven er mættet og tæt, og lagt på lærredet med klart afgrænsede flader. Kontrasterne udfordrer hinanden. Resultatet er ofte et billede på en intens og voldsom naturoplevelse.

 

 
 
       
 
 

webdesign: KRAFTnewmedia.dk