Startside Svinkløv kolonien Blokhus kolonien Løkken kolonien Nr. Lyngby kolonien Lønstrup kolonien Skagen kolonien
             
Frederikshavn kolonien Sæby kolonien Hammer Bakker kolonien I sporet af kunsten I sporet af kirkekunst I sporet af kunstmuseer Presserum
 

 

 
  Portrættet bag kunstværkerne  
 
 

Poul Anker Bech (1942-2009)

 
 
 

Poul Anker Bech blev født i Tårs. Med skiftende belysning står det Vendsysselske landskab smukt og idyllisk frem som baggrund i Poul Anker Bechs malerier, der dog gemmer på anderledes gådefulde fortællinger, fyldt af symbolik og ironisk finurlighed. Poul Anker Bechs maleriske univers kan karakteriseres som en blanding mellem konkret figurativ realisme og surrealisme. Især de senere billeder er omhyggeligt malede, tilsyneladende hyperrealistiske naturskildringer, hvor et alvor dog lurer under overfladen. Vi genkender marken, stranden, skoven og skyerne – men naturscenariet har fået en drejning. Her er horisontlinjer, der ikke er vandrette, ulogiske skygger og lysvirkninger, skikkelser eller hele markplaner, der flyder ud
og opløses. Her er uventede, absurde sammenstød mellem forskellige billedelementer, men også mellem forskellige perspektiver – i rum, såvel som i tid. Fortid og nutid kolliderer med drømmen om en fremtid. Tit er mennesket blot til stede i kraft af spor, efterladenskaber, skrot og affald. Den fremmedgjorte verden, som viser sig i malerierne vidner om, at Poul Anker Bech var særdelesoptaget af eksistensen og dens grundlæggende vilkår.

 
 
       
 
 

webdesign: KRAFTnewmedia.dk