Startside Svinkløv kolonien Blokhus kolonien Løkken kolonien Nr. Lyngby kolonien Lønstrup kolonien Skagen kolonien
             
Frederikshavn kolonien Sæby kolonien Hammer Bakker kolonien I sporet af kunsten I sporet af kirkekunst I sporet af kunstmuseer Presserum
 
 
 

Hvad er en kunstnerkoloni?

 
 

Svinkløv, Blokhus, Løkken, Skagen, Frederikshavn, Sæby og Hammer Bakker har aldrig etableret sig i publikums bevidsthed som individuelle kunstnerkolonier. I hver af dem har malerne originalt og nyskabende for de respektive epoker tolket stedets ånd og værkerm som umisteligt har skrevet sig i Danmarks-historien. Tilsammen beretter de syv kolonier på vidt forskellige måde om inspirationen fra naturen og den koloristiske tradition i danske maleri gennem henved 130 år.

Med kunstnerkoloni forstås kunstnere, der samles på et udvalgt sted og arbejder ud fra en fælles målsætning eller en fælles forståels. Kunstnerkolonierne manifesterede sig i Danmark som i det øvrige Europa med friluftsmaleriet og naturalismens gennembrud i malerkunsten i sidste halvdel af 1800-tallet, Malerne forlod de vante kulturelle centre i hovedstadsmiljøet og skabte kolonier på nye steder i naturen, valgt mere eller mindre tilfældigt, hvor der var uprøvede motiver at finde, og hvor betingelserne for et frugtbart samvær var til stedet.

Der er noget berigende ved at opleve stor kunst på de steder og i det miljø, hvor denne kunst blev skabt. For billedkunstnernes vedkommende bliver dette intense nærvær særligt inspirerende, hvor naturens ødsle værdier udmønter sig i skabelsen af sådanne kunstkolonier. Billeder af naturen under vejret, huse, landskaber og lokalbefolkningen – samt ikke mindst af kunstnerne selv, deres hjem og deres liv – blev det overvældende udbytte af kunstnernes møde med netop dette miljø, denne natur.

I kystlandet Danmark gav det sig selv, at dette møde med det ukendte nødvendigvis måtte finde sted ved grænsen mellem land og hav, hvor landets identitet blev åbenbar, og hvor befolkningens hverdag aldrig prægedes af deres århundredelange dagens dont under de magiske og kunstneriske givende lysforhold, som fandtes her ved de yderste kyster.

Kunstnerkolonierne opstod blandt andet på den forblæste vestkyst, i 1880’erne i Sæby, og 1890’erne i Frederikshavn. De var alle afledt af ”Det moderne gennembrud”, funderet på fransk naturalisme. Alle steder var fællesskabet uformelt og samværet præget af gensidig, men uforpligtende inspiration uden fælles paroler eller udstillingsfællesskab.

Kunstnerkolonier fik varig betydning i dansk kunstliv Det skyldes ikke mindst malernes egen indsats for at fastholde erindringen om deres bedrifter. Dermed fik eftertiden mulighed for at opleve dette fascinerende kapitel i  kunsthistorie i kystlandet fra Vest til Øst i samspil med det blide nordiske lys og sommernætterne.

Kunstkolonierne har for altid præget vores syn på naturen i de udvalgte stader – Svinkløv, Blokhus, Løkken, Skagen, Frederikshavn, Sæby og Hammer Bakker i en sådan grad, at naturoplevelsen og kunstoplevelse er blevet to sider af samme sag.

 
 
idé og webdesign:KRAFTnewmedia.dk